Den Alternative Klinik

Marlene Hindholm

Marlene Hindholm

INGEN MOTIVATION - INGEN SUCCES

Rygestop

Akupunktur er en bivirkningsfri måde at holde op med at ryge på, men du skal selv have motivationen og gøre det hårde arbejde. Men både de psykiske og de fysiske abstinenser KAN afhjælpes og understøttes med akupunktur.

Du sætter en stop dato, og indstiller dig mentalt på at holde op. Enten en ”kold tyrker” eller med lidt hjælpemidler som sutteklud.
Du får din første behandling på din første røgfrie dag. Det er vigtigt, at du ikke ryger samme dag, som behandlingen.

Allerede når du bestiller tiden, får du besked på at begynde en vitamin og mineral kur. Sideløbende med akupunktur behandlingerne tager du homøopatiske dråber.

Så behandlingen går bredt på abstinenserne – men du må selv ændre vaner og lære at beskæftige tanker, hænder og mund med noget andet. Og det er det sværeste.
Samtidig skal du erkende, at du aldrig skal ryge mere. Hverken til fester, begravelser eller bare for at tjekke, hvordan det nu smager. Det er SLUT.

Men når du genopdager fornøjelsen ved at trække frisk luft ned i lungerne, samt dufte- og smagssansen bliver stimuleret, så vokser motivationen og lysten til at holde ved.

Du skal regne med mindst 6-10 behandlinger, hvor både øre og krops akupunktur indgår.

Akupunktur kan både holde dig røgfri og forebygge at du falder i, ved hjælp af en vedligeholdelsesplan.

Der er kæmpestore sundhedsgevinster at hente ved et rygestop

Vægttab

Desværre kan man ikke bare tage en “kold tyrker” mht vægttab, så for at få det optimale ud af behandlingen, må der en kostomlægning og noget motion til. Hvis du har motivationen, så kan akupunkturen igen her tage både de fysiske og psykiske abstinenser. Desuden afbalanceres dit blodsukker, som er skyld i mangen en sød og uberegnelig tand. Men det er dig, der skal tage det seje træk med at beskæftige tanker, hænder og mund med andet end mad, især den usunde af slagsen.

Detox

Få hjælp til en indre udrensning med akupunktur. Du får mest ud af behandlingen, hvis du samtidig tager en kort og blid faste, hvor du holder dig fra bl.a. sukker, hvidt mel, mælk og stimulanser. Detoxkuren kan være et springbræt for et vægttab og en varig kostomlægning.

Jeg håber, du lytter til din krop og giver den, den hjælp, den har brug for

 Ring  2762 8429