Den Alternative Klinik

Marlene Hindholm

Marlene Hindholm

Stress - Og hvad kan jeg så gøre for dig med Stress?

Mennesker reagerer forskelligt på stress, fordi det er meget individuelt, hvordan vi oplever og håndterer livets forskellige situationer. Både det vi selv kan ændre, men måske især det, vi ikke har mulighed for at ændre.
Det, den ene tager i stiv arm, kan være lige præcis det, der får det hele til at ramle for den anden. Derfor er stress også utroligt svært at forudse.

Det er ikke stress i sig selv, der er problemet – Det er især vores egne forventninger, der stresser.

Akupunktur og stress

Stress findes ikke i TCM(Traditionel kinesisk medicin) ligesom de fleste andre sygdomme heller ikke gør.

Derimod findes der et hav af stress symptomer, som kan samles i forskellige ubalancemønstre, så der kan lægges en behandlingsplan.

Fx kan der komme flere forskellige mennesker, der alle har sygdommen stress. Vesterlandsk ville de mere eller mindre få den samme behandling. I TCM får de højst tænkelig hver sin behandling, da de forskellige symptomer indikerer forskellige ubalancemønstre.

Der er rigtig gode behandlings resultater ved stress med akupunktur, netop fordi det enkelte menneske får sin helt egen behandlingsplan.

Ligesom en stress sygdom tager lang tid at komme sig over, så må der også med akupunktur beregnes et længere behandlings forløb. Selvfølgelig alt efter hvilken fase, du er i.

Læs mere om akupunktur

Akupunktur kan både holde dig stress fri og forebygge ny stress ved hjælp af en vedligeholdelsesplan.

Massage og stress

Massage kan både forebygge og afhjælpe stress, da stress ofte sætter sig som anspændte muskler, der ophober affaldsstoffer. Massage har også en terapeutisk virkning på stressens psykiske lidelser bl. a. angst og depression ved at frigive oxytocin, da det virker beroligende og sænker kortisol niveauet samt sænker blodtrykket. Oxytocin udløses især ved berøring.

Det skal selvfølgelig ikke være en hård fysiurgisk massage, der godt kan gøre ondt, men en beroligende blid massage, der stadigvæk kan løsne op og være afslappende.

Det får kroppen til at slappe helt af og udskille velværehormoner i stedet for stresshormoner. Ved at give din krop opmærksomhed, får det dig til at lukke af for tankemylderet og i stedet blot nyde nuet. Du kommer helt ned og får jordforbindelse.

Massage kan bruges, når der er behov for det. Der kan skiftes mellem almindelig massage, stress-af massage og blid cupping.

Læs mere om massage

Kombinations behandlinger og stress

Fordi mennesker er forskellige tror jeg også, at vi har stor glæde af forskellige behandlinger som supplement til akupunktur og massage.

Jeg blander lystigt de forskellige teknikker alt efter, hvad jeg vurderer, er bedst for det enkelte menneske. Nogle har stor gavn af Bachs Blomstermedicin, andre har mere ud af en kinesiologisk stress-af  behandling eller noget helt tredje.

Læs mere om kombi-behandling

TCM kost og stress

TCM Kost terapi går ud på, at man kan bruge mad terapeutisk, dvs alt efter hvilket ubalancemønster du har, så kan du selv deltage i behandlingen ved at spise fødevarer, der gavner dine ubalancer og derved dæmper symptomerne.

Jeg kigger på dine symptomer, din tunge og lytter til hvad du siger mellem linjerne. Og ud fra det sammensætter jeg din kostplan.  Men igen skal det kombineres med akupunktur, så vi sætter ind på flere planer og du gør noget godt for dig selv.

Kost kan betyde en stor del ved stress og de efterfølgende problemer.

Kost, der gavner og kost, der skader.

Så det er igen en individuel behandling alt efter, hvem du er.

Det gode ved TCM kost er, at det er små skridt, der ikke stresser. Det er nemlig bedre at spise lidt af fødeemnerne ofte og regelmæssigt end meget af en fødevare og ikke så tit.

Læs mere om TCM Kost Terapi

Kinesiologi og stress

Hvad enten det er stress, følgesygdomme eller vitamin/ mineral mangel, så kan en kinesiologisk test, der indeholder en ”stress af” behandling og en vitamin/mineral test lindre på symptomerne.

Der kan jeg også finde de relevante kosttilskud, der hjælper dig bedst.

Læs mere om Kinesiologi
Læs mere om Vitamin og Mineral test

Bachs blomstermedicin

Jeg har god erfaring med remedierne og bruger dem som supplement til de andre behandlinger, da blomstermedicin griber problemerne an fra den følelsesmæssige side.

Og da der ofte er følelser involveret ved stress, kan blomstermedicin være et fantastisk hjælpemiddel. Det virker ved at du bliver afslappet, får en indre ro og problemerne kommer på afstand og fylder ikke så meget.

Læs mere om Bachs Blomstermedicin

TCM aromaterapi og stress

Ligesom TCM Kost terapi går ud på, at man kan bruge mad terapeutisk, alt efter hvilket ubalancemønster du har, så kan æteriske olier også klassificeres, så de har en terapeutisk virkning på forskellige tilstande og ubalancer.

Jeg kigger på dine symptomer, din tunge, puls og lytter til hvad du siger mellem linjerne. Og ud fra det laver jeg en blanding af forskellige æteriske olier. Igen er det en god ide, at det kombineres med akupunktur, så man sætter ind på flere planer og du gør noget godt for dig selv.

Hjemmearbejdet består i at smøre olien på udvalgte akupunkturpunkter.

Læs mere om TCM Aroma Terapi

Gode råd til den lettere stress

  • Lyt til kroppens signaler og læg mærke til, hvad der gør dig stresset
  • Snak med andre om det og overvej, om du kan ændre på det, der stresser dig
  • Tænk positivt og prioriter hvad der er vigtigt i dit liv
  • Lad være med at bruge alkohol og medicin mod stress
  • Drik masser af vand – 2-3 liter daglig
  • Spis nogle gode vitaminer, mineraler og kosttilskud
  • Sørg for at få tid sammen med familie, venner og kollegaer
  • Få nogle gode sovevaner og få nok søvn
  • Lær at slappe af og få regelmæssig motion
  • Lær at meditere og lave yoga
  • Giv dig tid til at grine
  • Spis sundt og undgå at springe måltider over
  • Træk vejret dybt tre gange og smil
  • Fokuser på en ting ad gangen
  • Lyt til dejlig musik og fugle sang
  • Lav åndedræts øvelser

Stress er kroppens reaktion på en her og nu opstået fare, der kræver at du skal kæmpe eller flygte fra en farlig situation. En hel naturlig reaktion, der kan redde dit liv.
Problemerne opstår, når kroppen er i alarmberedskab dag ind og dag ud.

Der frigøres en masse hormoner i din krop, som sørger for, at du kan yde det optimale, og det er ok for en kort periode, men meget belastende for både krop og psyke på lang sigt.

Handlingslammelse er ofte det værste i en stresssituation. Det giver en følelse af, at du ikke kan ændre noget som helst i det øjeblik.

Dit immunforsvar falder og du bliver lettere syg. Derfor kan en stresset periode sagtens være en udløser for en sygdom.

Stress kan gøre kvinder ufrugtbare og ødelægge mænds sædkvalitet.

Stress symptomer du bør være opmærksom på

Stress kan være livstruende og invaliderende, hvis den står på i lang tid.
Har du haft flere af følgende symptomer i længere tid bør du tænke stress og reagere.

Fysiske tegn på stressPsykiske tegn på stress
  • Træthed
  • Øget sygefravær
  • Muskelspændinger og uforklarlige smerter
  • Smerter især i nakke, skuldre, ryg og lænd
  • Kæbespændinger
  • Hovedpine og migræne
  • Svimmelhed, sorten for øjnene, kvalme
  • Lavt immunforsvar
  • Åndedrætsbesvær, knugen i bryst og/eller mave
  • Hjertebanken, brystsmerter
  • For højt blodtryk
  • Forhøjet kolesterol, forhøjet fedt i blodet
  • For højt blodsukker – risiko for diabetes 2
  • Appetitløshed
  • Maveproblemer, dårlig fordøjelse
  • Rysten på hænderne, tics
  • Øget svedproduktion
  • Øget brug af stimulanser – sukker, alkohol osv
  • Vægtøgning
  • Menstruationsproblemer
  • Opblussen af gamle skavanker
  • Lavt selvværd – følelse af utilstrækkelighed
  • Rastløs, indre uro, humørsvingninger
  • Søvnløshed
  • Tristhed, let til tårer
  • Hukommelsesproblemer, forvirring
  • Koncentrationsbesvær, manglende overblik
  • Konstant tankemylder
  • Modvilje mod forandringer
  • Angst – uprovokeret eller overdrevet
  • Irritabilitet og utålmodighed
  • Aggressivitet, vrede
  • Manglende sexlyst
  • Manglende lyst til sociale aktiviteter
  • Manglende livslyst
  • Depression
  • PTSD – Posttraumatisk stress​

Der er 4 faser af stress

Den akutte, men positive stress

  • Stress er en helt naturlig tilstand, der sker i kroppen, når sindet og psyken føler sig presset
  • Denne akutte stress opstår hurtigt i kroppen og forsvinder typisk lige så hurtigt igen
  • Stress kan være godt og brugbart i en periode

Den moderate stress

  • Når man har været for længe og for ofte i den akutte stress, så erstattes kroppens adrenalin med stresshormonet kortisol
  • Her begynder vores søvnkvalitet at dale, vi mærker en større grad af uro i kroppen, manglende overskud, irritation og kortere lunte
  • Den moderate stress er en vedvarende stress
  • Det er mange belastninger, der tilsammen udgør et stort pres, der ikke forsvinder

Kronisk stress

  • Den kroniske stresstilstand er den tilstand, hvor kroppen har været oppe at køre så længe, at den nu virkelig kæmper for at holde sig i gang
  • Her skal man stoppe op, hvis ikke det skal ende med et fysisk og/eller psykisk sammenbrud
  • Det kræver dog typisk udefra kommende hjælp at indse dette. Kroppen reagerer altså kraftigt her – den skriger til dig for at få din opmærksomhed og få dig til at stoppe op

Stresskollapset/ Sammenbruddet

  • Kroppen har nu præsteret over evne i ren overlevelse alt for længe og alt for meget
  • Alle kræfter er brugt op, og her siger enten psyken eller kroppen fra – nogle gange begge
  • Det kan være total lammelse

Mange når at stoppe op i fase 2, når den indre uro, irritationer og humørsvingninger sætter ind.  Man bliver en plage for familie og kollegaer, og forhåbentlig kan de få en til at vågne op.
Her er det stadig muligt at stresse ned ved egen hjælp.

Hvis man når til fase 3, så er man så indviklet i stress, at det er svært at klare alene. Du skal have forståelse og hjælp fra familie, venner og kollegaer, du skal sygemeldes og have ro. Du må ikke belaste kroppen yderligere og du skal måske have hjælp af læge, psykolog/psykoterapeut. Forbered dig på, at det ofte tager lang tid at komme ovenpå igen.

Fase 4 er dybt alvorligt, da både psyke og helbred kan have taget skade. Det er ikke sikkert at du nogensinde kommer tilbage på arbejdsmarkedet igen, og det har meget stor indflydelse på dit liv. Her gælder det om at overleve og få komplet ro  – alt andet stresser. Og det tager den tid, det tager.

Behandlingen

Om det er tv-serier, gåture, sove, glo ud af vinduet – det er fuldkomment ligegyldigt – bare det giver ro.

Det er altid vigtigt at få sund kost og masser af vitaminer og mineraler, motion osv., men i fase 4 er det bestemt ikke det man skal bekymre sig om.
Her vil det være rart, hvis andre kunne sørge for omsorg og god ernæring.

Det kan være, der er nogle overvejelser med hensyn til job, kollegaer eller ægteskab, der skal tænkes igennem. Ville det være bedre at skifte job, alligevel ikke være chef, få mindre i løn, flytte, blive skilt, tage ud på en lang rejse, gå Camino’en, eller hvad ved jeg.

Men noget SKAL ændres.

Det er angst provokerende og rædsomt at tænke på. Men hvad er det værste, der kan ske? Jeg kender ikke nogen, hvor det ikke i sidste ende, er blevet meget bedre. Se muligheder i stedet for begrænsninger. Men det er selvfølgelig ikke det, der skal fokuseres først på i fase 3 og 4. Der skal stressen bare stoppes i første omgang.

Jeg håber, du lytter til din krop og giver den, den hjælp, den har brug for

 Ring  2762 8429